Touching Dialogue Terapigruppe
For English: Touching Dialogue Therapy Group
”Drop in” terapigruppe med fokus på at tage beslutninger om fysisk berøring.
Er du klar til en oplevelse og en udfordring i at vise andre, hvad du vil, og har brug for – her & nu? Gennem fysisk berøring og bevægelse sammen med andre – eller at vælge at være for dig selv i gruppen?
Hver deltager har mulighed for at udforske sin egen intention/terapeutiske kontrakt for aftenen, ved at tage valg omkring bevægelse og berøring, og samtidig respektere andres grænser.
Som deltager vil du udvikle din selvtillid og mod til at udtrykke ”JA” og ”NEJ” til andre – og på den måde skabe en udvidet tryghedszone for dig selv. Det er lettere at prøve nyt, når ens indre kropslige parathed til at udtrykke ”JA” og ”NEJ” er umiddelbar, tryg og veletableret.
Denne terapigruppe er henvendt til dig, der ønsker at udvikle dit potentiale for personlig vækst i forbindelse med berøring og kropsterapi. Tidligere deltagere har oplevet, at det at træffe berørings-/sansebaserede beslutninger i en tryg gruppe, gør det lettere at tale om kærlig berøring i romantiske forhold. Deltagere oplever også, at deres daglige beslutningsproces bliver mere umiddelbar og afslappet, når den er forbundet med deres kropsfornemmelser/signaler.
Gruppen ledes af David Kirk-Campbell, Grundlægger af Touching Dialogue og Christian Ringsmose, Touching Dialogue terapeut.
Vi har fokus på at skabe en tryg og støttende gruppe, hvor deltagerne kan forbinde sig til egne kropsfornemmelser, følelser, og beslutninger. Gruppen støtter oplevelser af hvor nemt – eller svært – det er for den enkelte deltager at give udtryk for kropslige og verbale ”Ja!” og ”Nej!” signaler.
Gruppen begynder med en personlig runde, hvor deltagere kan give udtryk for energiniveau og evt. udfordringer og intention/terapeutisk kontrakt for aftenen. Der vil nogle gange være små indledende opmærksomhedsøvelser/meditationer. Herefter vil der en overvejende del af aftenen være plads til at tage beslutninger om bevægelse og berøring i gruppekontekst. Som afrunding af aftenen vil der være en integrationsrunde, hvor der er mulighed for at relatere dine oplevelser til din oprindelige intention/terapeutiske kontrakt for aftenen – og også at stille afklarende spørgsmål til de andre deltagere for tydeliggørelse af, hvad der er sket i aftenens proces.
Processen i gruppen understøtter ændringer i ubevidste overbevisninger fra barndommen: Fra forsigtighed til mod, fra tvivl til selvværd, fra frygt til spontane udtryk.
Gruppen fungerer som en ”Drop in” gruppe, så du forpligter dig ikke til et forløb – men det er muligt at bruge gruppen som inspiration en enkelt gang, eller et sammenhængende personligt forløb, alt efter lyst og behov.
Afhængigt af deltagernes behov vil sproget være en kombination af dansk og engelsk.
Maximalt antal deltagere pr. gang er 10 personer.
Tid: 19.00 – 21.30
Datoer, 2024: 7/11, 5/12
Datoer, 1.kv. 2025: 30/1, 27/2, 27/3
Sted: Tagensvej 85C, 2. sal, 2200 København N. – Tæt på “Skjolds Plads” Metrostation (M3).
Der er mulighed for omklædning til komfortabelt tøj i mindre ”garderobe” eller på toiletterne.
Pris: 500,- pr. gang eller 5-turs klippekort for 2.100,- kr. (420,- kr./pr. gang).
Du kan booke plads i gruppen her.
Har du spørgsmål til David eller Christian, kan de kontaktes på telefon, sms eller mail:
David: Tlf: 26 13 57 59, email: klik her eller se billede nedenfor:
Christian: Tlf: 20 84 95 76, email: klik her eller se billede nedenfor:
David er grundlægger af Touching Dialogue som er en kropscentreret psykoterapi. David er uddannet psykoterapeut (gestalt) og advanced rolfer og er tidligere medindehaver og underviser på Gestaltterapeutisk Institut ApS i København.
Du kan læse mere om David og baggrunden for Touching Dialogue (på engelsk) her.
Christian er uddannet psykoterapeut (gestalt) og Touching Dialogue terapeut. Du kan læse mere om Christian her på hjemmesiden under ”om mig”.